Skal du arrangere en firmafest? En firmafest er så absolut med til at styrke det sociale i en virksomhed, hvilket kan have stor betydning i det daglige, når det kommer til produktivitet og samarbejde. Det kan derfor godt betale sig, at du bruger lidt ekstra tid og energi på at planlægge en perfekt firmafest til årets sommerfest eller julefrokost.
Det er ikke bare sådan at planlægge en firmafest, da der skal gøres mange overvejelser omkring mad, festlige indslag, musik og meget mere. Når det så er sagt, kan det godt betale sig at bruge tiden og kræfterne på det, da det kan være med til at gavne det sociale fællesskab.
Hvordan planlægger du den perfekte firmafest?
- Find ud af, om der skal være tema
Noget af det første du bør tage stilling til er, om der til firmafesten skal være et tema. Det behøver ikke være noget fancy som et 80’er eller 90’er tema. Et black and white-tema kan også sagtens gøre det.
Når du vælger at sige, der skal være tema, styrker du allerede fællesskabet, inden festen går i gang, da snakken kommer til at gå på, hvilket tøj man skal iklæde sig. Desuden skaber det en mere festlig stemning!
Gå all in på temaet. Vælger du, at det skal være black and white, kan du med fordel pynte med hvide og sorte balloner, hvide og sorte serpentiner, sorte servietter og meget mere.
- Arranger festlige indslag
En firmafest må gerne være festlig og skabe god stemning hos alle. Den bedste måde at gøre det på er ved at arrangere nogle festlige indslag, som involverer flere af gæsterne.
Det skal være sjovt; et festligt indslag kunne for eksempel være at dele gæsterne op i flere hold og lave en Jeopardy med spørgsmål, der relaterer sig til virksomheden og medarbejderne. Andre forslag kunne være, at der skal spises muffins på tid, gættes sangtitler eller nynnes sange med høretelefoner på. Kun fantasien sætter grænser!
Du finder mange flere forslag til festlige indslag her.
- Lej en DJ
Når der skal være fest, så lad der være fest. Hvilken bedre måde er der at sætte gang i firmafesten på end ved at leje en DJ? Med en DJ kan du være sikker på, at der bliver spillet godt musik hele aftenen, som passer til selskabet. Derudover slipper du for at skulle lave en playliste, som tager hensyn til alle – for det er bestemt ikke nemt!
Du kan også sagtens give DJ’en instrukser om, at der under maden skal være mere afdæmpet musik, mens der senere på aftenen skal sættes mere lyd og flere dansehits på. Med en DJ er du garanteret en firmafest, som alle synes er festlig og sjovt at snakke om efterfølgende – præcis som det skal være!
Med ovenstående råd burde firmafesten blive en brag af en fest, som medarbejderne kommer til at snakke om i lang tid bagefter.
Rigtig god fest!